Services

Bygningsstyrelsen stiller krav om CCS

14. mar. 2014 af Maja Skovgaard
Del på
Før CCS endnu er helt færdigt, stiller Bygningsstyrelsen krav om klassifikationsmetoden. Vi kan lige så godt komme i gang med læreprocessen, siger både bygherre og rådgivere.

Der er ikke meget 70’er-stemning tilbage over laboratorierne på Naturvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet (SDU) i udkanten af Odense. Her fremstår de næsten 40 år gamle laboratorier nu topmoderne, lyse og indbyder til nye eksperimenter og forskning i en nutidig standard. SDU har fået 621 millioner kroner ud af en pulje på i alt 6 mia. kroner, som Folketinget i 2010 har bevilget til renovering af laboratorier på de danske universiteter.

Det er Bygningsstyrelsen, der står for renoveringerne på SDU, som er inddelt i seks etaper. Første etape er netop afsluttet, anden etape er i udbud nu, mens tredje etape er under opstart. Som statslig bygherre har Bygningsstyrelsen gennem de seneste snart 7 år skullet stille krav om digitalt byggeri ifølge IKT-bekendtgørelsen for offentligt byggeri. De skal bl.a. stille krav om 3D-modellering og klassifikation. På renoveringsprojektets anden etape har styrelsen valgt at skrive CCS ind i IKT-aftalen til at håndtere klassifikationen. 

”Der skal være en eller anden form for klassifikation ifølge IKT-bekendtgørelsen. På de andre etaper har vi brugt DBK, men DBK ryger jo ud uanset hvad og kan ikke bruges til 3D. Derfor kan vi lige så godt starte op med CCS nu. Det er jo fremtiden,” siger Mie Thomsen, Bygningsstyrelsen, som er ansvarlig for renoveringerne på SDU. 

Spørger man, om de ikke er bekymrede for at gå i gang, før CCS er helt færdigudviklet, er svaret nej.

”Nej, det må vi tage fra etape til etape. Så tager vi det, som det er på den her etape. Så kan det godt være, der kommer nogle ændringer på næste etape, og så må vi tage det med dér. Det skal jo i spil, før der kommer nogle udfordringer, og man finder ud af, hvad der skal ændres, og hvordan det skal bruges,” siger Mie Thomsen.

Projekteringsleder Mads Koch fra Nøhr & Sigsgaard Arkitekter, er heller ikke bekymret. ”De største udfordringer ligger på rådgiversiden, hvis der kommer ændringer i forhold til CCS. Vi arbejder jo videre med de samme objekter fra etape til etape og kan risikere, at vi skal ind og ændre nogle ting, fx ændre på kodningen. Men det er, som vi ser det, relativt let gjort. Det er vi sådan set ikke nervøse for. Der er ingen tvivl om, at når vi går i gang med næste etape, så vil der være et stort rationale at hente på det, for så har vi jo været igennem øvelsen.”

Bygningsstyrelsen vælger CCS Klassifikation til hovedparten af deres byggeprojekter nu og fremover. Billedet viser resultatet af den første af seks etaper af renovering af SDU’s laboratorier. På de næste etaper stilles der krav om CCS. Foto: Torben Linde, Nøhr & Sigsgaard Arkitekter

CCS-koder hjælper til udbud med mængder 
IKT-fagkoordinator Nicki Kristensen fra Ingeniørgruppen Varde og CAD-ansvarlig Maria Bager Olesen fra rådgivervirksomheden SlothMøller har stået for en stor del af kodearbejdet. Nicki for ventilation og Maria for konstruktioner, vvs og el. En større opgave, da laboratorierne fx skal have indlagt 4 forskellige gasarter, 4 forskellige typer vand, særlige elstik osv. 

Alle bygningsdele i 3D-modellen har fået CCS-koder, fortæller de. Maria og Nicki har koordineret kodningen, så der var konsistens og styr på løbenumrene mellem fagene. Det har krævet noget tilvænning med et nyt klassifikationssystem, der er meget anderledes end DBK og SfB, og de ser begge frem til de kommende regelsæt og eksempelsamlinger for CCS, der kan guide dem igennem kodningen. Men mest af alt har udfordringen bestået i, at kodningen indtil videre skal klares manuelt. Nicki og Maria brugte CCS-mobil-app’en og cunecoclassification.dk til at slå op og finde de rette koder, der så skulle tastes ind i 3D-modellen. Et tungt arbejde, så det står højt på begges ønskelister med automatiseret CCS-kodning via deres softwareprogrammer. Til gengæld har koderne blandt andet gjort det enklere at overføre mængder til tilbudslisterne i udbudsmaterialet. Maria fortæller:

”Det var lidt en omvendt proces. Det blev meget mere konkret fra start, hvad vi skulle lave. Ved at vi klassificerede alt, blev vi tidligere i processen klar på, hvad der skulle med, og hvad der ikke skulle med. Det hjalp CCS med. Vi kunne trække mængder ud til tilbudslisten tidligt i processen ved hjælp af CCS-koderne,” siger hun og fortæller om selve kodningen:

”Vi kodede alle bygningsdele med CCS, og så har vi brugt type-ID’et og produkt-ID’et. Vi kunne sagtens bare give bygningsdelene klasser, men hvis det skal slå igennem i beskrivelserne og på tilbudslisterne, så har det været nødvendigt med flere informationer end klasserne. Fx for at kunne sige præcis ’denne hovedtavle’ og ’denne etagetavle’,” forklarer Maria, mens Nicki supplerer:

”En af de store fordele ved CCS-koderne er sporbarheden i modellerne. Hvis du har din tilbudsliste med koderne, kan du søge i modellen og finde lige præcis dét objekt, du ønsker at finde. Man kan fx søge på et armatur, og så lyser det op i en farve i modellen. Det er også en fordel for entreprenørerne i et udbud, hvis der er noget, de helt præcist skal se, hvordan ligger i modellen.”

Automatisering er afgørende
Selvom deltagerne på laboratoriebyggeriet på SDU er enige om, at CCS har fordele i forhold til at sortere og trække informationer ud på tilbudslisterne, så kræver det også omstilling, indlæring, og der er mange ting, man skal tage stilling til på forhånd. Og så mangler automatikken.

”Jeg synes, den største udfordring er, at systemet ikke er lige så intuitivt som i ’gamle dage’, hvor vi brugte SfB-kodning, der har en meget enkel logisk opbygning. Der er en gruppe for dén type arbejder og dén type arbejder og så videre. Og så er det ikke så enormt detaljeret. Så den der manglende ligefremhed, den giver jo den udfordring, at man skal forholde sig til et værktøj eller en tabel hele tiden. Vi har den udfordring, at vores værktøjer ikke på nuværende tidspunkt har automatikken til CCS-kodningen indbygget. Vi ved, der er noget på vej, men det går på barnefødder stadigvæk. Jeg er ikke i tvivl om, at det kommer på et tidspunkt, og så vil det fungere meget simplere,” vurderer projekteringsleder Mads Koch.

Projekteringsleder for det tekniske, Jesper Højbjerre fra Ingeniørgruppen Varde, er enig. Han fremhæver, at det er en udfordring, hvor detaljeret man skal kode: ”Det sværeste for mig i forhold til udbud med mængder er at finde grænsen for, hvor langt ned i detaljen, man skal gå. Særligt på det tekniske områder, hvor der er rigtig mange detaljer. Man kan kode meget detaljeret med CCS, så det gælder om at lægge det rigtige snit. Der vil det være fint med nogle vejledninger til at prioritere i systemet,” efterspørger han, mens han på sigt ønsker, at CCS-koderne kan indlæses i entreprenørens kalkulationssystemer.

Bygningsstyrelsen planlægger at arbejde videre med at stille krav om CCS-kodning. Ved opstart af hver byggesag bliver der taget stilling, og hovedparten vil vælge CCS, som der er mest fremtid i, fortæller Mie Thomsen, Bygningsstyrelsen. Andre bygherrer og virksomheder er også allerede i gang med at bruge CCS. Se bl.a. videocases på cuneco.dk/videocases

Læs også artiklen om Bygningsstyrelsen i bips nyt 1, 2014.

Topfoto: Nicki Kristensen og Jesper Højbjerre fra Ingeniørgruppen Varde sammen med Mie Thomsen, Bygningsstyrelsen, foran SDU i Odense.

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.

Nyheder

  • 21. sep. 2015

    Tværfagligt samarbejde mellem byggeriets uddannelser fremmer digitaliseringen Læs mere

  • 30. jul. 2015

    Belgisk developer afprøver CCS og klassifikationsprogrammet spine Læs mere

  • 2. jul. 2015

    CCS Måleregler er udgivet Læs mere

  • 2. jul. 2015

    Første møde i bips it-implementeringssupport Læs mere

  • 18. jun. 2015

    bips konference 2015 Læs mere