Formål
Formålet med dette projekt er, at afprøve de standarder og metoder cuneco udvikler til den digitale infrastruktur til byggeri, anlæg og drift i praksis og indhente både brugererfaringer og softwareimplementeringserfaring for efterfølgende justering af den digitale infrastruktur.
Afprøvningen vil være knyttet til DNV-Gødstrups etape 1 og har til formål at dokumentere at den digitale infrastruktur:
- kan anvendes og implementeres i de it-værktøjer de rådgivende og udførende gør brug af.
- kan anvendes i praksis i projekterings-, udførelses- og driftsfaserne.
- kan øge produktiviteten og kvaliteten af det udarbejdede digitale materiale.
- kan øge produktiviteten gennem anvendelse af de udarbejdede digitale informationer i alle projektets faser.
Et afledt formål med projektet er at opnå en implementering af cunecos metoder i de IKT-værktøjer (IKT: Informations- og Kommunikationsteknologi), der benyttes i projektet. Kravet gennemføres indirekte via de krav, som rådgiverne på DNV-Gødstrup forpligtiges til at stille til deres IKT-leverandører.
Resultater
Vision
- Afprøvningen dokumenterer at de udviklede standarder er konsistente og praktisk anvendelige.
- Afprøvningen dokumenterer at anvendelsen af standarderne skaber værdi.
- Afprøvningen fører til at cunecos resultater bliver implementeret i software.
Output
- Samarbejdsaftale (kontrakt) mellem DNV-Gødstrup og cuneco.
- Implementering af den digitale infrastruktur i den software projektet gør brug af.
- Implementering af metoderne i aktørernes arbejde.
- Kurser i anvendelse af den digitale infrastruktur.
- Erfaringsopsamling for brug af metoder og software.
- Løbende formidling af tekniske og forretningsorienterede resultater og fremdriften af afprøvningerne.
Succeskriterier
- cunecos resultater er implementeret i den software rådgiverne, DNV-Gødstrups D&V m.fl. anvender, således at afprøvningen kan finde sted.
- cunecos resultater er afprøvet i praksis i et omfang, der gør det muligt at konkludere, at de er anvendelige i praksis.
- Der er gennemført en løbende erfaringsopsamling af afprøvningen med tilbagerapportering til udviklingsprojekterne.
Målgruppe
Projektets målgruppe er parterne i DNV-Gødstrup-projektet.
Endvidere er målgrupperne cunecos udviklingsprojekter og cunecos projekter for udarbejdelse af Best Practice manualer.
Den endelige målgruppe er den danske bygge- og anlægsbranche.
Foreløbigt opgaveindhold og projektforløb
Afprøvningen af de digitale stamdata vil indgå i totalrådgiverens projektering af byggeriet, samtidig med at cuneco løbende udvikler og justerer de digitale stamdata. Derfor må der forventes løbende tilpasninger af af-prøvningernes indhold og omfang.
cuneco skal gøre de digitale stamdata tilgængelige via en internetbaseret database, som totalrådgiverens medarbejdere og it-leverandører får adgang til.
Opgaverne i afprøvningsprojektet er beskrevet i nedenstående afsnit.
| Fase |
Foreløbigt opgaveindhold |
| Opstart |
Der etableres en styregruppe for afprøvningsprojektet bestående af repræsentanter fra cuneco, totalrådgiveren samt de involverede it-leverandører.
Efterfølgende skal totalrådgiveren i samarbejde med cuneco og DNV-Gødstrup:
- Identificere afprøvningsområder i projektforslagsfasen, for- og hovedprojektfasen samt udbudsfasen, hvor det giver værdi at afprøve og implementere cunecos digitale stamdata.
- Specificere de dele af de digitale stamdata, som skal være færdigudviklet af cuneco, inden selve af-prøvningerne igangsættes.
- Identificere de it-værktøjer, der skal anvendes i afprøvningen, samt indgå aftaler med it-leverandørerne omkring implementeringen af de digitale stamdata.*
- Forberede implementeringen i it-værktøjerne.
- Forberede undervisning af medarbejdere.
- Planlægge erfaringsopsamling efter de metoder, der er udviklet af cuneco.
|
| Projektforslags-fasen |
I byggeprojektets projektforslagsfase skal totalrådgiveren afprøve de digitale stamdatas klassifikation.
Målet med afprøvningen er, at få struktureret og standardiseret det indledende designgrundlag entydigt, så det udarbejdede materiale kan anvendes digitalt af bygherren og dennes driftsorganisation, samtidig med at det kan viderebearbejdes digitalt i den efterfølgende projekteringsfase.
Afprøvning i projektforslagsfasen omfatter:
- Implementering af klassifikation i it-værktøjerne.
- Undervisning af medarbejdere i anvendelsen af klassifikation i arbejdsmetoder og it-værktøjer.
- Afprøvning af klassifikation i rum- og arealfunktioner, de tekniske installationers overordnede funktioner samt nummerering af dokumenter, skitser, tegninger og digitale bygningsmodeller.
- Løbende erfaringsopsamling og justering af de digitale stamdatas klassifikation.
|
| For- og hovedprojekt-fasen |
I for- og hovedprojektet skal de digitale stamdatas klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og op-målingsregler afprøves i totalrådgiverens projekt- og udbudsmateriale.
Det er målet, at de digitale stamdata skal binde projekt- og udbudsmateriale sammen gennem en entydig klassifikation og identifikation af alle byggeobjekter, hvormed tvivl om byggeobjekternes placering, funktion og tilhørsforhold undgås. Byggeobjekternes skal tildeles egenskabsdata og deres detaljeringsniveau skal angives.
Endelig skal udbudsmaterialets mængder udregnes automatisk af it-værktøjer iht. opmålingsreglerne.
Afprøvninger i for- og hovedprojektfasen omfatter:
- Implementering af klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler i it-værktøjer.
- Undervisning af medarbejdere i brugen af klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler i arbejdsmetoder og it-værktøjer.
- Klassifikation og tildeling af kode på byggeobjekterne, med henblik på identifikation af byggeobjekterne i det samlede projekt- og udbudsmateriale.
- Tildeling af egenskabsdata på relevante byggeobjekter, således at byggeobjekterne kan anvendes til beregning af mængder.
- Informationsniveauer afprøves til specifikation af byggeobjekternes detaljeringsgrad.
- Afprøvning af opmålingsregler for automatisk beregning af mængder til udbudsmaterialet.
- Løbende erfaringsopsamling og justering af klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler.
|
| Udbudsfasen |
I udbudsfasen skal totalrådgiverens udbudsmateriale udbydes digitalt på en internetbaseret udbudsportal. To-talrådgiveren skal sikre at udbudsmaterialet er sammenhængende og at det er de digitale stamdata der binder udbudsmaterialet sammen.
Målet med denne afprøvning er, at tilbudsgivere skal modtage udbudsmaterialet og aflevere tilbudsmaterialet struktureret i henhold til de digitale stamdata.
Afprøvninger i udbudsfasen omfatter:
- Implementering af digitale stamdata i it-værktøjer til gennemførelse af digitalt udbud.
- Undervisning og support til tilbudsgivere omkring de digitale stamdata.
- Implementering af digitale stamdata i tilbudsgiveres it-værktøjer til beregning af tilbud, hvis tilbudsgiver og dennes it-leverandør måtte være interesseret i dette.
- Vurdering af indkomne tilbuds struktur og anvendelse af de digitale stamdata.
- Erfaringsopsamling fra tilbudsgivere omkring anvendelsen af de digitale stamdata, herunder især klassifikation og opmålingsregler.
- Løbende erfaringsopsamling.
|
| Afslutning |
Afslutningsvis bearbejdes alle erfaringer fra afprøvningsprojektet, og der udarbejdes en slutrapport.
Endelig foretages der en afsluttende evaluering af afprøvningsprojektet, parternes indsats samt de indkomne resultater.
|
Grundlag
Projektet baserer sig på følgende grundlag:
Cuneco:
- Anvendelige standarder og IT-implementerbar digital infrastruktur omfattende hele eller delelementer af resultaterne knyttet til DBK, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler
- En Digital Stamdatabase (BDS), som i praksis kan anvendes til implementering af den digitale infra-struktur i det software DNV-Gødstrup-projektet gør brug af
- En Digital Stamdatabase (BDS), som med en brugervenlig digital tilgang giver adgang til indholdet af standarder og den digitale infrastruktur, eksempelvis gennem en webbaseret kodeknækker - svarende til http://dbk.ramboll.dk.
- Kurser og vejledninger til anvendelse af den digitale infrastruktur.
- Metode for opsamling af erfaringer med brug af den digitale infrastruktur.
DNV-Gødstrup:
- Sikring af totalrådgivers accept og medvirken ved brug og afprøvning af cunecos resultater.
- Sikring via totalrådgiveren af softwareleverandørers accept og implementering af den digitale infra-struktur.