Ingen IP adgang

Analyseresultater: Branchens aktører kalder på flere standarder

16. nov. 2011 af Maja Skovgaard
Tags: Cuneco
En bred skare af byggeriets aktører efterspørger flere og bedre standarder og værktøjer til udveksling af informationer. Det viser resultaterne fra de første to bølger af cunecos behovsanalyse.

Forskellige repræsentanter for byg- og driftsherrer, materialeindustrien, arkitekter, udførende og rådgivende ingeniører har i løbet af juni-oktober deltaget i to bølger af workshops og fokusgrupper. Første bølge med fokus på hver enkelt aktørgruppes problemstillinger og behov, når det gælder udveksling af informationer gennem en byggeproces. Anden bølge med fokus på faser og udveksling af informationer imellem de forskellige aktørgrupper.

Resultaterne fra de første to bølger peger overordnet set på, at virksomhederne er godt i gang, når det gælder digitaliseret samarbejde, men at branchens aktører ofte oplever udvekslingen af informationer som problematisk. Blandt andet fordi aktørerne arbejder på meget forskellige it-niveauer, og fordi der mangler standardiserede metoder og brugervenlige værktøjer.

”Vi har fået brugbare input hele vejen rundt fra alle aktørgrupper. Vi har fået indblik i deres praksis og de behov og problemstillinger, de støder på i deres daglige arbejde. Selvom ikke alle konklusionerne fra første del af behovsanalysen er revolutionerende ny viden, så er delresultaterne med til at bekræfte mange af de problemstillinger, vi allerede er opmærksomme på. Nu har vi det samlet, og det vil fungere som et vigtigt grundlag for den tredje og sidste bølge i behovsanalysen, hvor vi skal have input til mulige løsningsscenarier,” siger Torben Klitgaard, der har fungeret som facilitator af de ni workshops og fokusgrupper, der indtil videre er blevet afholdt.

Keep it simple!
”Det, der til gengæld har været slående ved de første to bølger af behovsanalysen, er, at aktørerne i høj grad efterspørger nye og flere standarder for struktureret udveksling af informationer. En af de centrale ting, analysen eksempelvis peger på, er, at aktørerne savner en standard for udvekslingen mellem de enkelte aktører i værdikæden: Hvad skal udveksles hvornår og i hvilken deltaljeringsgrad?” beretter Torben Klitgaard.

”Et andet samklingende budskab på tværs af deltagerne har desuden været: ’Keep it simple!’ Brugerne vil have jordnære, praktisk anvendelige og nemt tilgængelige standarder og værktøjer. Det ser vi som et af de helt afgørende succeskriterier for cuneco, ” forsikrer Torben Klitgaard, der ser frem til den tredje og sidste bølge i behovsanalysen.

”Her vil vi igen inddrage repræsentanter fra aktørgrupperne og høre deres bud på, hvilke standarder og værktøjer der så skal til for at opfylde deres behov. Dernæst gælder det selve udviklingsarbejdet af de nye standarder og værktøjer.”

Åbne seminarer om resultater
Tredje og sidste bølge af behovsanalysen finder sted i slutningen af november 2011. Den samlede afrapportering fra hele behovsanalysen bliver offentliggjort i starten af det nye år. cuneco planlægger desuden åbne seminarer den 5. marts i Ballerup og den 8. marts i Aarhus, hvor resultaterne fra behovsanalyse præsenteres. Følg med cuneco.dk.

Få mere at vide om behovsanalysen og resultaterne på cuneco.dk/behovsanalyse

Aktørernes behov – en opsummering
Du kan se resultaterne fra første og anden bølge af behovsanalysen i de vedhæftede referater.

Resultater fra første bølge af behovsanalysen peger blandt andet på følgende centrale behov – her sat i relation til byggeprocessens faser:

Programmeringsfasen:

  • Indarbejdelse af bygningsdriftens behov i programmeringsfasen
  • Grundlag for struktureret arbejde med rumprogrammer

Projekteringsfasen:

  • Informationsniveauer for udveksling af data mellem projekterende, fx arkitekter og rådgivende ingeniører samt entreprenører, leverandører og bygherrer
  • Standard for mængde- og dataudtræk ved udbud
  • Det skal være enklere at arbejde med klassifikation af bygningsdele
  • Paradigme for sammenhæng mellem klassifikation og bygningsdelsbeskrivelser
  • Digitalt funktionsudbud

Udførelsesfasen:

  • Digitale tilbudslister
  • Bedre opmålingsregler
  • Standarder, der gør det muligt digitalt at genbruge data, der modtages fra de projekterende
  • Standarder for grænsefladen mellem projekt og produktion
  • Standarder for grænsefladen mellem hoved-/totalentreprenør og underentreprenør
  • Standarder, der gør det lettere entydigt at specificere et materiale
  • Standarder for egenskabsdata for materialer
  • Metode til at beskrive unikaprodukter

Driftsfasen:

  • Standard for digital aflevering – automatisk indlæsning af as-built-information i driftssystemer
  • Egenskabsdatasæt for driftsobjekter
  • Indarbejdelse af bygningsdriftens behov i programmeringsfasen

Læs mere om behovsanalysen og resultaterne på cuneco.dk/behovsanalyse


Torben Klitgaard, cuneco, faciliterede de første bølger workshops og fokusgrupper (Foto: Peter Troest Larsen).


Engagerede deltagere fra fokusgruppen om behovene for informationsudveksling i forbindelse med aflevering og drift, oktober 2011 (Foto: Peter Troest Larsen).

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.

Nyheder

  • 9. maj. 2012

    Sidste nye projekter i cuneco Læs mere

  • 9. maj. 2012

    Høringsmøde om struktur for håndtering af egenskabsdata Læs mere

  • 3. maj. 2012

    Kommentarer til behovsanalysen – og cunecos svar Læs mere

  • 24. apr. 2012

    cuneco søger projektleder for projekt vedrørende måleregler Læs mere

  • 24. apr. 2012

    cuneco søger projektleder for projekt vedrørende tilbudsgivning Læs mere