Services

cuneco classification system (CCS) skal afløse DBK

20. feb. 2012 af Maja Skovgaard
Del på
Tags: Cuneco
cuneco er på vej med de første grundlæggende dele af et nyt klassifikationssystem, som skal afløse DBK. Systemet er blevet døbt cuneco classification system (CCS).

Dansk Bygge Klassifikation fra 2006 har været genstand for megen debat og kritik gennem de seks år, systemet har været lovkrav i forbindelse med statslige byggeprojekter. Det er en af cunecos centrale opgaver at komme problemerne og manglerne i DBK til livs og levere et nyt og brugervenligt klassifikationssystem, der kan implementeres i branchens it-programmer.

cuneco præsenterer nu de foreløbige resultater af arbejdet med det nye klassifikationssystem, der har fokus på en ny kodestruktur for bygningsdele og rum, der er gennemgående fra idé til driften af bygninger og anlæg. Det sker på en åben høringsworkshop den 15. marts 2012 hos IDA i København, hvor kommende brugere og andre interesserede får mulighed for at høre om og kommentere på resultatet af udviklingsarbejdet.

Nyt navn – ny start
Det kommende klassifikationssystem har allerede fået nyt navn: cuneco classification system, CCS. Det nye navn sender et tydeligt signal om, at branchen med CCS får et nyt system, der adskiller sig fundamentalt fra DBK. Et nyt system, der er bedre egnet til at opfylde branchens behov for at strukturere og udveksle informationer. CCS er et helhedsorienteret system, der gør, at alle informationer om et byggeri kan struktureres, så de kan bruges af alle aktører i byggeriet og dækker alle faser fra idé til drift. 

CCS er i overensstemmelse med den internationale byggeklassifikation, ISO 12006-2. CCS er altså internationalt kompatibelt – deraf det engelske navn. En international arbejdsgruppe er pt. i gang med en revision af ISO 12006-2 i regi af Dansk Standard, og cuneco bidrager med fagligt input til revisionsarbejdet. 

CCS erstatter DBK senere i år
Planen er, at byggeriets parter kan begynde at anvende CCS fra sidste halvdel af 2012. Inden da er der yderligere et udviklingsarbejde og en række høringsrunder.

”Sideløbende med arbejdet med kode og struktur for bygningsdele og rum, arbejder vi på at lave en struktur for håndtering af egenskabsdata, som også bliver en del af CCS. Derefter er planen, at repræsentanter fra forskellige faggrupper skal medvirke til at udvikle såvel tabellerne for bygningsdele og rum som en række egenskabsdata. Det vil være en fortløbende proces i hele cunecos projektperiode at udvikle tabeller, men vi forventer, at brugerne allerede kan begynde at anvende CCS fra sidste halvdel af 2012,” siger Søren Spile, projektchef i cuneco.

Når CCS lanceres senere på året, erstatter det samtidig DBK. Søren Spile fortæller her, hvordan man som virksomhed bør forholde sig til overgangen fra DBK til CCS.

”Hvis din virksomhed har planer om at implementere DBK, er det en god idé at vente til det nye og forbedrede system, CCS, lanceres. Hvis man bliver mødt med krav om anvendelse af DBK, bør man tage en snak med bygherren om evt. at anvende DBK på et overordnet niveau. Har man allerede implementeret DBK, skal man bare fortsætte, indtil der foreligger mappingtabeller, der kan guide en sikkert fra DBK over i CCS. Man kan henvende sig til bips og få rådgivning.”

Deltag i høringsworkshoppen - Bemærk: Workshoppen er flyttet til DTU
Alle er velkomne til høringsworkshoppen om kode og struktur for bygningsdele og rum, som finder sted:

Torsdag den 15. marts 2012 kl. 13-16
DTU, Bygning 303, lokale 42
Matematiktorvet/Asmussens Allé
2800 Kgs. Lyngby 

Se mere om workshoppen, og tilmeld dig til Maja Skovgaard, ms@cuneco.dk

For yderligere information
Søren Spile, projektchef i cuneco, ssp@cuneco.dk, telefon 21 16 74 75
Torben Klitgaard, projektdirektør, tk@cuneco.dk, telefon 61 20 46 90
Bent Feddersen, Rambøll, formand for cunecos faglige styregruppe: bf@ramboll.dk, telefon 51 61 65 50

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.

Nyheder

  • 21. sep. 2015

    Tværfagligt samarbejde mellem byggeriets uddannelser fremmer digitaliseringen Læs mere

  • 30. jul. 2015

    Belgisk developer afprøver CCS og klassifikationsprogrammet spine Læs mere

  • 2. jul. 2015

    CCS Måleregler er udgivet Læs mere

  • 2. jul. 2015

    Første møde i bips it-implementeringssupport Læs mere

  • 18. jun. 2015

    bips konference 2015 Læs mere