Ingen IP adgang

cuneco søger projektleder for projekt vedrørende tilbudsgivning

24. apr. 2012 af Maja Skovgaard
Del på
Tags: Cuneco
cuneco søger en stærk faglig projektleder til et projekt, der vedrører specifikation af data til tilbudsgivning.

Til cunecos projekt, der vedrører specifikation af data til tilbudsgivning søges en projektleder, der har ansvaret for projektets faglige indhold, for projektets koordi-nering, og for at projektet gennemføres i henhold til den tidsplan og de økonomiske rammer, der aftales med cunecos styregruppe.

Opgavebeskrivelse
Opgaven vil omfatte hele forløbet fra definition af opgaven til den endelige specifi-kation af de væsentligste data (excl. geometriske data), der skal anvendes i forbin-delse med tilbudsafgivning omfattende en anvisning for hvordan disse data over-drages til tilbudsgiverne.

Opgaven indebærer koordinering med en lang række faglige ekspertiser på både udbuds- og tilbudssiden. Derudover vil projektet indebære en høj grad af koordinering med cunecos projekter for digitale tilbudslister og måleregler.

Se i øvrigt den vedlagte projektbeskrivelse for en detaljeret beskrivelse af opgavens indhold.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en stærk faglig profil og har en stor praktisk erfaring med gennemførelse af udbud/tilbud spændende fra funktionsudbud til detailudbud. Du skal have et allround kendskab til de faglige og it-mæssige aspekter omkring udbud/tilbud, såvel i forhold til funktionsudbud som udbud for udførelse.

Det vil være vigtigt, at du har et godt kendskab til det grundlag, som tilbudspriser beregnes ud fra i form af prisbøger, priskuranter samt materialespecifikationer fra producenter og leverandører.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med udbud med mængder fx i h.t. bips Opmålingsregler 2008. Derudover vil vi lægge vægt på, at du har kendskab til internationale standarder for området samt er bekendt med buildingSMART.

Vi tilbyder
Som projektleder vil du få mulighed for at sætte dit fingeraftryk på et centralt område i byggeprocessen. Du vil få en stor frihed til sammen med cunecos styregruppe at definere projektets retning og indhold.

Projektet er berammet til at blive gennemført fra medio maj 2012 til ultimo november 2012. Vi estimerer at du kommer til at bruge, hvad der svarer til ca. 50 % af normal arbejdstid på projektet i denne periode.

Arbejdet aflønnes i overensstemmelse med markedsmæssige vilkår.

Øvrige profiler i projektet
Som beskrevet vil det gennem projektperioden være nødvendigt at inddrage en række fagspecifikke kompetencer i projektet. Desforuden udstyres projektet med en følgegruppe, som du kan anvende til sparring og review. Bemandingen af denne følgegruppe vil sandsynligvis variere over projektperioden afhængigt af, hvad pro-jektets fokus er på et givet tidspunkt. Du vil forestå oplæg til bemanding af gruppen. cunecos styregruppe godkender sammensætningen.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du at høre mere om jobbet som projektleder for dette projekt, er du vel-kommen til at kontakte Projektchef Søren Spile på +45 2116 7475 eller mail: ssp@cuneco.dk.

Du kan læse mere om projektet på 14 031 Data til tilbudsgivning

Deadline for ansøgning er fredag den 8. juni 2012 (deadline er forlænget).
 

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.

Nyheder

  • 13. maj. 2013

    Se høringskommentarer til CCS Klassifikation af bygningsdele Læs mere

  • 10. maj. 2013

    Sekretariatet holder lukket fredag den 10. maj 2013 Læs mere

  • 19. apr. 2013

    Se cunecos svar på høringskommentarer til informationsniveaumetoden Læs mere

  • 19. apr. 2013

    Se videoen: CCS Klassifikation og Identifikation kort fortalt Læs mere

  • 19. apr. 2013

    Video: Studerende tester informationsniveauer Læs mere