Services

Høringsmøde om struktur for håndtering af egenskabsdata

9. maj. 2012 af Maja Skovgaard
Del på
Tags: Cuneco
Hør, og kommenter på cunecos foreløbige resultater for en struktur til håndtering af egenskabsdata. Høringsmødet foregår den 30. maj 2012 i Byggecentrum, Ballerup. BEMÆRK: stedet er ændret!

cuneco præsenterer nu de første resultater fra det projekt, der skal skabe grundlaget for udveksling af informationer om egenskaber relateret til byggeri.

Nærmere bestemt handler cunecos projekt om at definere en struktur for de egenskaber de enkelte bygningsdele, rum, ressourcer og processer har – eksempelvis egenskabsdata såsom farve, brandklasse, type, funktion mv. Disse egenskabsdata er på forskellig vis relevante for forskellige aktører på forskellige tidspunkter i byggeprocessen, fx i forbindelse med energiberegning, rengøringsudbud, vedligeholdelse mv.

Et byggeri har nærmest uendeligt mange egenskabsinformationer, og det er ikke cunecos opgave at definere alle tænkelige egenskaber. Derimod er det cunecos opgave at skabe rammerne og en klar struktur for, hvordan egenskabsdata oprettes, navngives, vedligeholdes, så både mennesker og it-systemer kan aflæse og tolke egenskaber entydigt.

Hør om cunecos foreløbige resultater fra projektet på vores høringsmøde. Alle er velkomne.

Tid og sted
Onsdag den 30. maj 2012 kl. 9.00-12.00.
Der serveres morgenbrød og kaffe fra kl. 8.30.
Byggecentrum, lokale 1, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup. BEMÆRK: Høringsmødet er flyttet fra DTU til Byggecentrum!

Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig senest den 23. maj 2012 til Maja Skovgaard, ms@cuneco.dk. Angiv navn, virksomhed og e-mail-adresse.

Høringsrapporten på vej
Høringsrapporten udgives 2 uger før høringsmødet. Dvs. du kan downloade høringsrapporten fra den 16. maj 2012 her fra cuneco.dk.

Høringskommentarer og høringsfrist
Send din høringskommentar til Søren Spile, ssp@cuneco.dk senest fredag den 15. juni 2012. Du skal anvende en særlig høringsskabelon til dine kommentarer. Høringsskabelonen bliver tilgængelig sammen med høringsrapporten. Alle høringskommentarer offentliggøres på cuneco.dk.

Mere om cunecos projekt om egenskabsdata

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.

Nyheder

  • 21. sep. 2015

    Tværfagligt samarbejde mellem byggeriets uddannelser fremmer digitaliseringen Læs mere

  • 30. jul. 2015

    Belgisk developer afprøver CCS og klassifikationsprogrammet spine Læs mere

  • 2. jul. 2015

    CCS Måleregler er udgivet Læs mere

  • 2. jul. 2015

    Første møde i bips it-implementeringssupport Læs mere

  • 18. jun. 2015

    bips konference 2015 Læs mere