Ingen IP adgang

Høringsrapport: Oplæg til struktur for håndtering af egenskabsdata

22. maj. 2012 af Maja Skovgaard
Del på
Informationer om bygningsdeles og rums egenskaber (fx materiale, farve, brandklasse) er relevante for alle aktører i byggeprocessen. cuneco præsenterer sit oplæg til håndtering af egenskabsdata.

Uanset hvem du er i byggeprocessen vil informationer om egenskaber på forskellig vis være relevante for dig. Fx hvis du skal lave en energiberegning, vedligeholde vinduer i et byggeri, give tilbud på udskiftning af vinduerne i et byggeri, eller når du skal lave rengøringsudbud i driften etc.

cunecos præsenterer her sit oplæg til, hvordan egenskabsdata kan struktureres og håndteres, så både mennesker og it-systemer kan aflæse og tolke egenskaber entydigt. Høringsrapporten og bilag danner grundlaget for et åbent høringsmøde den 30. maj 2012 (download rapport og bilag her til højre).

Seks scenarier for brug af egenskabsdata
Ud over den tekniske rapport, får du også en kortfattet introduktion til egenskabsdata, cunecos projekt og seks scenarier, der illustrerer, hvordan forskellige aktører i byggeprocessen kan få gavn af cunecos løsning til håndtering af egenskabsdata.

Introduktion til egenskabsdata (pdf)

Invitation til høringsmøde
Hør om cunecos foreløbige resultater fra projektet og deltag i debatten på cunecos høringsmøde, der finder sted:

Onsdag den 30. maj 2012 kl. 9.00-12.00 (der serveres morgenbrød og kaffe fra kl. 8.30).

Byggecentrum, lokale 1, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup. BEMÆRK: Høringsmødet er flyttet fra DTU til Byggecentrum.

Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig til Maja Skovgaard, ms@cuneco.dk. Angiv navn, virksomhed og e-mail-adresse.

Høringskommentarer og høringsfrist
Send din høringskommentar til Søren Spile, ssp@cuneco.dk senest fredag den 15. juni 2012. Du skal anvende en særlig høringsskabelon til dine kommentarer. Alle høringskommentarer offentliggøres på cuneco.dk.

Se mere om cunecos projekt 'Afklaring af struktur og kode for bygningsdele'


(Foto: Nicky Persson)

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.

Nyheder

  • 13. maj. 2013

    Se høringskommentarer til CCS Klassifikation af bygningsdele Læs mere

  • 10. maj. 2013

    Sekretariatet holder lukket fredag den 10. maj 2013 Læs mere

  • 19. apr. 2013

    Se cunecos svar på høringskommentarer til informationsniveaumetoden Læs mere

  • 19. apr. 2013

    Se videoen: CCS Klassifikation og Identifikation kort fortalt Læs mere

  • 19. apr. 2013

    Video: Studerende tester informationsniveauer Læs mere