Mange har nikket genkendende til resultaterne af den analyse af branchens behov for standarder, cuneco har gennemført i efteråret 2011. Men vi har også fået en række brugbare input og kommentarer af mere kritisk karakter, som vi har samlet op på og svaret på. Kommentarerne stammer primært fra deltagerne på de to seminarer om behovsanalysens resultater, cuneco afholdt i Ballerup og København i marts.
Et udpluk af kommentarerne
Kommentarerne går blandt andet på, at cuneco skal have fokus på den internationale udvikling, særligt i inden for buildingSMART. Der er desuden blevet rejst spørgsmål om behovet for og værdien af klassifikation. En del kommentarer går også på, at der er mange andre barrierer end manglende teknik og standarder, der står i vejen for den uhindrede udveksling af informationer – eksempelvis branchens mentale indstilling, ansvarsfordeling. Alle yderst relevante områder, som cuneco er og fortsat vil være opmærksomme på.
Se kommentarer og cunecos svar
Se hele opsamlingen på kommentarerne og cunecos svar
Du finder rapporten og alt det øvrige materiale fra behovsanalysen under ’Materiale’ på cuneco.dk/behovsanalyse
