Services

Samarbejde mellem bips og V&S-prisdata forbedrer informationerne i bygningsmodellen

29. apr. 2015 af Anonymous
Del på
Tags: CCS, Cuneco, V&S
Man får bedre muligheder for at indlejre CCS-egenskaber i sin bygningsmodel. Det betyder bl.a. nye muligheder for at sortere bygningsdelene, og det trimmer udbud-tilbud-processen.

Mange rådgivere knytter priser fra V&S-prisdatabasen til bygningsmodellens objekter, fx gennem kalkulationsprogrammet Sigma. I fremtiden kommer man til på samme måde at knytte CCS-egenskaber fra V&S til bygningsmodellens objekter.

Det er i hvert fald målsætningen med et projekt, som Byggecentrum og BIM-virksomheden Likan i øjeblikket gennemfører med økonomisk støtte fra bips.

Træk CCS-egenskaber fra V&S til din bygningsmodel
Byggecentrum og Likan udmønter i øjeblikket en række egenskaber til V&S Bygningsdeles omkring 2.000 bygningsdele. Fx gipsvæggens isoleringstykkelse eller vinduets u-værdi. Egenskaberne føres ind i V&S i overensstemmelse med CCS-standarden for egenskaber.

Projektet resulterer altså i, at posterne i V&S Bygningsdele har - ikke bare en pris - men også en CCS-kode og en stribe CCS-egenskaber, der ganske som priserne kan trækkes ind i modellen.

Den projekterende kan altså med en relativt lille indsats indlejre CCS-egenskaber i sin model og dermed forbedre modellens informationer: Han får bedre muligheder for at sortere bygningsdelene. Og han kan lade egenskaberne indgå i udbudsmaterialet, så de bydende entreprenører modtager standardiserede, letlæselige egenskaber, som de kan bruge i kalkulationen og i dialogen med byggevareleverandørerne.

Koordineres med IFC
Andreas Foldager, Byggecentrum, ser projektet som et bud på, hvordan man udbygger CCS-egenskaberne. Indtil videre har bips gennem cuneco-projektet udgivet en standard for, hvordan CCS-egenskaberne skal se ud, men kun ganske få egentlige egenskaber. Han bemærker desuden, at de egenskaber, projektet udmønter, bliver koordineret med det neutrale udvekslingsformat IFC.

Slå op i de eksisterende egenskaber på ccs.bips.dk.

Alle interesserede softwarevirksomheder kan få adgang til V&S’ prisdata og CCS-egenskaber gennem en web-service (API), Byggecentrum stiller til rådighed.

V&S-projektet er ét af flere STARTprojekter, hvor virksomheder i Region Hovedstaden får støtte til at opkvalificere medarbejderne til at kunne bruge CCS.

Personlig adgang

Log ind for at få adgang til værktøjer og personlige favoritter.

Nyheder

  • 21. sep. 2015

    Tværfagligt samarbejde mellem byggeriets uddannelser fremmer digitaliseringen Læs mere

  • 30. jul. 2015

    Belgisk developer afprøver CCS og klassifikationsprogrammet spine Læs mere

  • 2. jul. 2015

    CCS Måleregler er udgivet Læs mere

  • 2. jul. 2015

    Første møde i bips it-implementeringssupport Læs mere

  • 18. jun. 2015

    bips konference 2015 Læs mere